Klager

Sådan håndterer vi klager i A/B Buddinge Park
Hvis du som andelshaver ønsker at klage over andre andelshaveres adfærd som støj, lugt etc.:
Vi anbefaler, at du i første omgang forsøger at få en dialog med den eller de andre som du oplever sig generet af. De fleste småkonflikter opstår ud af misforståelser og manglende omtanke, og ofte er man slet ikke klar over, at andre kan føle sig generet. Men hvis du når dertil, hvor du ikke mener du har andre udveje end at klage over vedkommende hvis adfærd generer dig, skal du gøre det som beskrevet herunder.

Trin 1:
Den der ønsker at klage skal henvende sig på skrift til DEAS/administrator Annett Klevenhaus. På mail akl@deas.dk eller med almindeligt brev til adressen DEAS A/S, Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg. Kuverten skal mærkes ”Foreninger 7-114”

Før en klage kan behandles skal den som minimum indeholde:

  • Klar, præcis og kortfattet beskrivelse af hændelsen
  • Tidspunkt for hændelsen
  • Varigheden af hændelsen

Hvis hændelsen drejer sig om en overtrædelse af en beboers varsling om støj (fest eller lignende) skal kopi af varslingen være vedhæftet/medsendt som dokumentation.
Klagen kan også indeholde billeder, lydoptagelser eller anden dokumentation der underbygger henvendelsen.
Klagen kan tillige indeholde en kort beskrivelse af hvad man har gjort for selv at løse problemet, og hvad resultatet heraf var.
En klage kan ikke være anonym.
DEAS orienterer bestyrelsen om modtagelsen af klagen.

Trin 2:
DEAS orienterer bestyrelsen om den indkomne klage.
Bestyrelsen beslutter om der er grundlag for umiddelbar afgivelse af påbud/sanktion, eller om der først skal gives mulighed for at den klagen handler om, kan give sin side af sagen.

Evt. Trin 3 (ved partshøring):
Efter at den klagen handler om, har givet sin side af sagen beslutter bestyrelsen om der er grundlag for afgivelse af påbud/sanktion.

OBS
Klager direkte til bestyrelsen eller til enkeltmedlemmer vil ikke blive behandlet.
Hvis et bestyrelsesmedlem er part i sagen, vil vedkommende være inhabil når bestyrelsen behandler sagen, og vil derfor ikke kunne deltage i drøftelserne.

PDF-dokument: Sådan håndterer vi klager i AB Buddinge Park